Standard for Bouvier des Flandres


FCI Standard Nr 191
22.06.2001 (F) (ORG 25.10.2000)
 

BOUVIER DES FLANDRES

  Tilbage...

Oprindelsesland Belgien-Frankrig
Anvendelse Oprindelig var Bouvier des Flandres brugt som kvægdriver, som trækhund og til at
drive smørkærnen. Med moderniseringen af landbruget er denne oprindelige
anvendelse ændret, og i vore dage fungerer racen som vagthund på ejendomme og
gårde samt som forsvars- og politihund. Dens fysiske og karaktermæssige
kvalifikationer, dens fremragende lugtesans, initiativ og intelligens gør den også egnet
til brug som sporhund og meldehund samt ved indsats mod krybskytter.
Klassifikation FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde),
Sektion 2 (Kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde).
Med brugsprøve.
Historie Som navnet antyder, stammer Bouvier des Flandres fra både den belgiske og franske
del af Flandern. Der er ingen naturlig grænse mellem de to områder. Kvæg- og
studedriverne i Flandern, som havde brug for gode hunde til at drive deres flokke,
valgte dem, der var til rådighed i deres område, alene ud fra deres karaktermæssige
og fysiske kvaliteter, som den nuværende Bouvier des Flandres har arvet.
Helhedsindtryk Kvadratisk bygget. Kroppen er kort og kompakt, benene stærke og godt muskuløse.
En Bouvier des Flandres giver indtryk af styrke uden at virke klodset eller grov.
Hunden skal standbedømmes i sine naturlige stillinger, uden fysisk kontakt med sin
handler.
Proportioner Kropslængden fra skulderspids til sædeben svarer omtrent til skulderhøjden.
Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 3 til 2.
Temperament Af karakter er en Bouvier des Flandres rolig, præget af velovervejet mod og
frygtløshed. Dens ildfulde blik røber intelligens, energi og dristighed. En Bouvier des
Flandres må absolut have sine brugsegenskaber i behold. Alle afvigelser, som kan
skade disse egenskaber, skal bedømmes strengt.
Hoved Hovedet virker substansfuldt, hvad der yderligere fremhæves af skæg og moustacher.
Det er proportioneret efter kroppen og hundens størrelse. Under pelsen føles hovedet
godt udmejslet.
Skalle Veludviklet og flad, en smule længere end bred. Skallens overlinie er parallel med
næseryggen.Pandefuren er kun svagt markeret
Stop Kun let udtalt, men virker mere markant på grund af de fremhævede øjenbryn.
Næse Næsen afslutter næseryggen i en let konveks linie ved spidsen. Den skal være
veludviklet, med afrundede kanter, og altid sort. Godt åbne næsebor.
Næseparti Bredt, stærkt og knoglekraftigt, med lige overlinie. Det bliver noget smallere udefter,
men aldrig spidst. Det er lidt kortere end skallen i forholdet 2 til 3. Omkredsen, målt lige
neden for øjnene, svarer omtrent til hovedets længde.
Læber Godt sluttende og kraftigt pigmenterede.
Kæber, bid Over- og underkæbe skal være kraftige og lige lange. Tænderne er stærke, sunde og
hvide, regelmæssigt placeret. Biddet er saksebid eller tangbid. Komplet tandsæt.
Kinder Flade og tørre, med kun svagt fremtrædende kindbensbuer.
Øjne Med et frimodigt og energisk udtryk, hverken udstående eller dybtliggende. Deres form
er let oval, med en vandret liggende akse. Øjenfarven skal være så mørk som muligt,
alt efter pelsfarven. Lyse øjne såvel som et forvildet udtryk skal bedømmes strengt.

Øjenrandene skal være sorte, uden spor af depigmentering. Blinkhinden må ikke
kunne ses.

Ører Kuperet trekantede og båret stift opretstående. De er ansat højt og meget bevægelige.
Det anbefales, at kuperingen afpasses efter hovedets størrelse. (NB! Kupering er
forbudt i Danmark).
Ikke-kuperede ører  
Placering Højt ansatte, over øjenhøjde, med lodret nedhængende ørelapper. Ørets fold må ikke
rage op over skallens overlinie.
Form og bæring Halvlange, af form som en ligesidet trekant, let afrundede ved spidsen og liggende
fladt in til kinderne, men er dog løftet ganske let ved øverste del af basis. De er
hverken foldede eller indadrullede og er proportioneret after hovedets størrelse. De er
beklædt med kort pels.
Hals Skal være fri af skuldrene og passende løftet. Stærk og muskuløs, gradvis bredere
mod skuldrene. Den er knapt så lang som hovedet. Nakken er kraftig og let buet. Ingen
løs halshud.
Krop Kraftfuld, kompakt og kort.
Overlinie Overlinien af ryg og lænd er vandret, stram og fast.
Manke Kun let fremtrædende.
Ryg Kort og bred, muskuløs og godt stram, uden tegn på svagheder, men dog spændstig.
Lænd Kort, bred og muskuløs. Den skal være smidig, men uden svaghedstegn.
Kryds Skal bedst muligt følge den vandrette ryglinie og gå umærkeligt over i bagpartens
runding. Det er bredt uden overdrivelse hos hanner, mere udviklet hos tæver.
Faldende eller skråtstillet kryds er en alvorlig fejl.
Bryst Bredt og med god dybde ned til albuehøjde, men ikke tøndeformet. De forreste ribben
er let hvælvede, mens de bageste er mere buede og hælder godt bagud, hvad der
giver den ønskede længde af brystet. En fladribbet brystkasse skal bedømmes strengt.
Afstanden mellem den forreste del af brystbenet og det sidste ribben skal være stor,
omkring 70% af skulderhøjden.
Underlinie Brystets underlinie stiger ganske let mod bugen, som kun er let optrukken. Flankerne
skal være korte, især hos hanner.
Hale Halen er ansat relativt højt og på linie med rygraden. Visse hunde er født haleløse,
men dette anses ikke som en fejl. Halen kuperes normalt i første leveuge, idet der
efterlades 2 eller 3 halehvirvler. I lande med kuperingsforbud er lang hale tilladt.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark)
Lemmer
 
 
Forpart Generelt Forbenene har kraftig knoglestruktur og er godt muskuløse. Set forfra er de
fuldkommen lige og parallelle.
Skuldre Relativt lange skulderblade, muskuløse, men ikke svære, moderat skråtstillede.
Overarm og skulderblad er omtrent af samme længde.
Overarm Moderat skråtliggende.
Albuer Med god tilslutning og parallelle. Udaddrejede eller indtrukne albuer – såvel i stand
som under bevægelse – er en fejl.
Underarm Set både fra siden og forfra skal de være fuldkommen lige og parallelle, stillet lodret
mod jorden. De er godt muskuløse og har kraftig benstamme.
Håndrod Flugter præcis i forlængelse af underarmen. Kun ærtebenet på håndrodens bagside
træder frem. Kraftig knoglebygning.
Mellemhånd Med kraftige knogler, ret kort og ganske lidt skråtstillet fremefter.
Forpoter Korte, runde og kompakte, hverken ud- eller indaddrejede. Tæerne skal være tæt
sluttede og hvælvede, med kraftige, sorte kløer. Tykke og hårde trædepuder.
Bagpart Generelt Kraftfulde bagben med udtalt muskulatur, velstillede og set bagfra
fuldkommen parallelle. De skal bevæge sig i omtrent samme planer som forbenene.
Overlår Brede og godt muskuløse, liggende parallelt med kroppens midterlinie. Lårknoglen må hverken være for stejl eller for skråtliggende. Baglåret skal være dybt og fast og beklædt med ”bukser”.
Knæ Placeret omtrent i en lodret linie, der går fra hoftens højeste punkt til jorden.
Underlår Moderat lange og godt muskuløse, hverken for stejle eller for skråtstillede.
Haseled Placeret ret lavt, brede og godt stramme. Set bagfra skal de være lige og fuldkommen parallelle i stand. Under bevægelse må de hverken komme inden- eller uden for benets akse.
Mellemfod Robust og tør, nærmest cylindrisk, stillet lodret mod jorden, når hunden står naturligt. Uden vildtkløer. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
Bagpoter Runde og solide, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Kraftige, sorte kløer, tykke og hårde trædepuder.
Bevægelse

En Bouvier des Flandres’ bygning skal være harmonisk proportioneret for at tillade en fri, let og stolt bevægelse. Skridt og trav er de normale gangarter, skønt man lige så vel ser pasgængere. Ved normalt trav træder bagpoterne i forpoternes spor.

Hud Slutter godt til kroppen og er ingen steder overdrevent løs. Øjenrande og læber er altid meget mørke.
Pels  
Hårlag Pelsen er meget fyldig, idet dækpelsen sammen med den tætte underuld danner et
beskyttende lag, der er perfekt tilpasset de bratte vejrforandringer i racens hjemland.
Pelsen skal føles grov, er tør og glansløs, hverken for lang eller for kort, ca 6 cm. Den er let pjusket, men aldrig uldagtig eller krøllet. På hovedet er pelsen mere kort og næsten helt korthåret udvendigt på ørerne, mens indersiden er beskyttet af et moderat langt hårlag. Overlæben har moustacher, og hagen prydes af et fyldigt skæg, der giver dette barske udtryk, som er så karakteristisk for racen. Øjenbrynene dannes af udstående pelshår, der fremhæver øjenbrynsbuernes form, men aldrig må tilsløre øjnene. Pelsen er særlig hård og ru langs ryggens øverste del. Den bliver ganske let kortere på benene, men er stadig grov. En fladtliggende pels skal undgås, da det er tegn på manglende underuld. Underuldens dunagtige lag af fine og tætliggende hår løfter dækpelsen op og danner sammen med den et uigennemtrængeligt dække.
Farve Pelsen hos en Bouvier des Flandres er normalt grå, brindlet eller med sorte hårspidser.
Ensfarvet sort er lige så vel tilladt, uden at den dog skal foretrækkes. Lyse pelsfarver, såkaldt udvaskede, er ikke tilladt. En hvid ”stjerne” på brystet tolereres.
Størrelse Skulderhøjde for hanner 62 til 68 cm, for tæver 59 til 65 cm, idet der gives en tolerance på +/- 1 cm. For hvert køn ligger idealstørrelsen midt imellem de angivne grænser, nemlig 65 cm for hanner og 62 cm for tæver.
Vægt Tilnærmelsesvis 35 til 40 kg for hanner og 27 til 35 kg for tæver.
Fejl Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Alvorlige fejl Hunden frygtsom.
  Molosser-agtigt udseende, for tung og svær.
  Kroppen tydeligt for lang (nogen tolerance for tæver), for let bygget.
  Hovedet for massivt, udtalt stop, markeret pandefure, meget fremtrædende
kindbensbuer.
  Kuplet skalle, smal skalle, meget fretrædende nakkeknude, betydelig afvigelse fra
parallelle hovedlinier (skalle/næseryg).
  Næseparti for langt, spids næse.
  Slappe læber, tykke og overhængende.
  Krydsbid eller dårligt sluttende bid.
  Tænderne små, usunde eller uregelmæssigt placeret.
  Øjnene lyse, udstående eller med atypisk blik.
  Ørerne totalt indrullede eller foldede.
  Halsen cylindrisk, med løs halshud.
  Ryggen meget hængende eller meget opkrummet.
  Væsentlige stillingsfejl med afvigelse fra lodret stillede lemmer. For- og bagben
stillet for langt fremad hhv bagud. Overvinklede haser.
  Pelsen silkeagtig, uden underuld, opbørstet, blank eller med appretur.
  Manglende moustacher og skæg.
  Generel mangelfuld pigmentering af næse, læber og øjenrande.
Diskvalificerende fejl Hunden sky eller meget aggressiv.
  Åbenlys mangel på type.
  Næsen depigmenteret eller af anden farve end sort.
  Spidst næseparti.
  Udtalt over- eller underbid.
  Tandmangler ud over een PM1.
  Glasøjne eller vildt og stikkende blik.
  Entropion, ektropion, øjenrande depigmenterede.
  Pelsen chokoladebrun, hvid, salt og peber, udvasket pelsfarve, en hver anden lys
farve, der tenderer lysblond eller rødlig, også selv om hårspidserne er sorte.
  Størrelse uden for standardens grænser.
Bemærk Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl


Standarden udgivet af FCI 22 JUNI 2001
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
NOVEMBER 2002
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JUNI 1995 ¤ ¤ ¤


Kommenteret standard

BOUVIER DES FLANDRES

 

 

(Standardens hjemland: Frankrig/Belgien)

 

Dette er supplement til standarden oversat fra McLean's bog Bouvier des Flandres.-

 

 

Specielle anlæg:  Ingen ekstra kommentarer
Almen karakteristik:  Ingen ekstra kommentarer.
Hoved: Hovedets form og størrelse er karakteristisk for racen og den har helt sit eget særlige/specielle udtryk.
Skallen: Disse mål 3:2 må overholdes, da de er karakteristiske for racen. En rund eller smal skalle er en fejl.
Midtfuren:  En dyb midtfure ændrer hovedets særpræg og giver den et almindeligt og uheldigt udtryk.
Stop: Den frontale næsevinkel skal være mellem 140 og 150 grader. Hvis den er for åben giver det en vigende profil som er for stejl og giver et almindeligt uheldigt udtryk.
Snudeparti: Snudens længde proportional 2-3 må overholdes. Således også det kubiske (flade) udseende. En spids snude er en fejl.
Næsen: Uanset pelsens farve skal næsen altid være sort uden pletter. Pletterne indikerer degenerering.
Kinder: Flade kinder understreger hovedets fint mejslede udseende. Runde kinder antyder alt for meget Matin´s fylde. (Bouvien stammer til dels fra Matin)
Ører: Ved opmærksomhed rejser ørene sig. En hund som ikke bærer dem rejst er ofte en sky hund eller i dårlig kondition. Ører der er dårligt kuperede, for lange eller for korte, forandrer hundens udtryk. Det samme gælder for ører båret dårligt.
Øjne  Øjnenes farve er meget vigtig, da nuancer ændrer udtrykket. Øjnene skal altid være mørke, uanset pelsens farve ? og aldrig lysere end en hasselnød. Lyse øjne giver et forgræmmet udtryk ? et tegn på degenerering. Runde, udstående øjne er en fejl. Øjenlåget skal være ovalt, men ikke så meget som formen på en mandel, ej heller næsten orientalsk.
Øjenlåg: Når blinkhinden kan ses ændres udtrykket. Hængende væv indikerer ofte et blødt og trægt temperament. Ligeledes er hængende væv ofte grunden til irritation. De er udsatte for infektion fra støv, pollen og grus.
Kæber og tænder:  Kæberne skal være lige lange. Hvis overkæben er længere har hunden overbid. Er underkæben længere har hunden underbid. Begge er en alvorlig og degenererende fejl, som der skal sættes hårdt ind overfor. Ved saksebid glider indersiden af fortænderne over den underste fortand, skabende minimal kontakt. Mangel på kontakt skal her defineres overbid. Det modsatte udgør et (overshot bite). Tangbid indikerer perfekte kæber.Der er 42 tænder. De med brune pletter, tandsten eller med emaljen på anden måde ødelagt indikerer tidlig afkalkning. Disse etiske fejl bør vurderes derefter. Nogle hunde har tænderne dækket af tandsten, dette bør fjernes. Nænsomt uden at ridse emaljen. Med alderen kan tænderne blive gule. Dette er kun et alderdomstegn og ikke en genetisk betragtning.
Halsen: Bouviens angrebskraft ligger ikke kun i dens spring ? men også i kraften i halsen og kæberne. Halsen/nakken skal derfor være kraftfuld uden at den synker ind i skuldrene. Hovedet må hænge sammen med kroppen ved en fortsat linie, uden en skarp vinkel til skuldrene. Nakken skal være let bøjet. En god hals kendetegner et sundt dyr. En cylinder formet hals rund som en skorstenspipe, er en fejl.
Rygkam:  Skal være let fremstående.Ved rygkam menes der spidsen af skulderbladene. Disse knoglede spidser bruges når man måler hundens højde. Højden ved rygkammen fastslås ved at anvende en snor med tungt i enden, måle fra punktet på rygkammen forbi albuerne. Måles i centimeter.
Kroppen: Kroppens længde måles mellem to knogler, som ikke ændrer sig ? nemlig fra brystkassebenet til sædebensknuden.
Ribben:

Da Bouvien er en kraftig, kraftfuld hund må den have volumen. Med dette menes en veludviklet brystkasse med en dyb næsten tøndeformet brystkasse.

Flade eller ovale ribben indsnævrer brystkassens volume (deri plads til lunger og hjerte). Resultatet er det modsatte af tøndeformet. (Ribbene bevæger sig indad og udad ved åndedrættet ? så der findes ingen matematisk beregning).

Brystkassens dybde skal være sådan at den laveste del af brystbenet når til albuen. Brystet skal være af tilstrækkelig størrelse så hunden ikke går med albuerne vendende udad.

 
Flanker: Iflg. standarden på dansk "bugen let optrukket". Iflg. den amerikanske bog står der "bugen der er meget lidt optrukken". Set fra siden giver brystbenet sammen med maven en bøjet linie ind i flanken. Flanken skal være kort, maven fyldig. En hund der viser for meget "lys" nedenunder må straffes.
Ryg: Det er vigtigt at en Bouvier er solid. Dette nødvendiggør en kort, kraftfuld og lige ryg. En buet eller skallet ryg tilkendegiver en misdannelse af rygraden og er en genetisk defekt.
Lændeparti: Denne beskrivelse er klar og behøver ingen forklaring.
Kryds eller bagdel:

(Oversættelse af standarden).

Skal så nært som muligt følge en horisontal linie fra ryggen og "smelte" ind i bagdelen. Den skal være bred uden overdrivelse på hanhunden og mere udviklet hos tæven. Et nedadgående, stærk hældende kryds er en alvorlig fej.

Kommentarer:

Et nedadgående eller hældende kryds, hvis det er mere end 40 grader, nogle mener 30 grader, skyldes et stærkt hældende bækken og er en alvorlig fejl. Ja, hvis bækkenet er for skråtstillet vil benene være for langt inde under kroppen. Dette forhindrer hunden i at bevæge sig korrekt. Med poterne placeret for langt fremme, vil skubbet bagfra hæve kroppen. Op og nedad-gående bevægelser spilder energi uden at producere en fremad-bevægelse. Gangarten bliver trættende og mangelfuld. Net nedadgående kryds resulterer enten fra uudviklede muskler eller genetiske årsager forårsaget af et hældende bækken med en lavt sat hale. Et kryds, som et æsels, med en skarp rygrad og sidelinien udadhældende er også en fejl. En glad hale skal ikke bæres oprejst, men snarere som en forlængelse af rygraden.

Forben: 

Ingen ekstra kommentarer.

Skuldre og overarme: Skuldrene skal være tilstrækkelige skæv vinklet for at give albuerne fri bevægelse. Bouvien er en traver, skulderbladenes vinkel, horisontal, skal være 58 grader. en vinkel der er for åben betyder en for lige skulder og det vil nedsætte den fremadgående bevægelse.
Albuer: Hvis albuerne stritter og ikke er parallelle med kroppens midterlinie, svinger kroppens vægt, fylde, i en strå linie.
Underarme: Underarmens længde skal være 1/3 høje, målt ved rygkammen. Underarme der er hulbenet eller konveks (betyder buede som på en linse) tyder på engelsk syge.
Håndrodsknogle: Håndroden repræsenterer håndledet, som igen forbinder underarmesleddet med hånden eller forbenet.
Mellemhånd: Hvis mellemhåndrodsknoglen eller koden hælder for meget fremad vil det se ud som om poten er for langt fremme i forhold til underbenet; og ligeledes hvis koden er for oprejst vil knæet bule ud og samtidig give en forkert gang.
Forpoter: Poter der er flade og åbne tæer er en fejl.
Bagparti: Ingen ekstra kommentarer
Lår: Bagdelen skal være kraftig ? men ikke som et lammeben. En snæver og flad bagdel er en fejl. Lårbenets holdning skal være ca. 70 grader set horisontalt (når håndrodsknoglen er vinkelret på jorden).
Underben: Gennemsnitshældningen af skinnebenet skal være ca. 60 grader (når håndrodsknoglen er vinkelret på jorden) og hunden "står". Set bagfra betyder det at spidsen af hasen, hæl er på linie fra bagdelens spids og vinkelret på jorden når ryghvirvlen er horisontal.
Haser: Set bagfra skal haserne enten de er i "stå" stilling eller de bevæger sig, være parallelle - ellers træder hunden for meget indad eller udad.
Mellemfod:  Mellemfoden eller skinneben (skank) med en vinkel der danner den bagerste skank. I "stå" position, set i profil, skal den være vinkelret på jorden. Den korrekte vinkel på kryds, balde, underben og skank giver en god bagdel.
Bagpote:

Bagpoterne skal være fri for ulveklo/vildtklo ? og selvfølgelig ikke dobbelt af disse ? hvilket kun kan give et tilfældigt, vagt og uvelkomment karaktertræk. Ulveklo/vildtklo kan blive revet af ved et uheld.

Pels: Bouvier´en er udstyret med et sandt dække bestående af dækhår der afviser regn og en kompakt underuld, som er vandtæt. Dette gør hunden utrolig modstandsdygtig overfor vid og vejr og giver den dens ru præg.
Farver: Standarden tillader ikke hvide, gule eller salt/peber. Disse er fejl. Mørk brindle er den ideelle farve. For tiden hælder mange Bouvier-avlere mod en lysere farve, næsten udvasket. Dette er en tilbagegang mod forfædrene. Vi må gå mod dette og vælge mere mørkbrindlede til avl.
Dækhår:  En af racens karakteristika er pelsen, som medens den føles grov uanset hvor på hunden skal den være tør og mat, hverken for lang eller for kort (ca 6 cm.). Den skal være let pjusket uden at være flad eller krøllet. Den må ikke være ulden til trods for dens kompakte vandtætte underuld. Mange paradokser er svære at få til at stemme overens.

For at bibeholde en smule fornuft i balancen af disse tilsyneladende uoverensstemmelser, vil avlere behøve konstante reguleringer. Han må være opmærksom på, at pelsen ikke bliver for lang og dermed for blød eller for kort, hvorved den bliver for blød og for kort. Ha må avle på en hund med en ru og let pjusket pels, som standarden kræver.

Underpels: Bouvier´ens underpels kan sammenlignes med foret i en regnfrakke, som beskytter fra vejret. Dette er et af racens særpræg, som samtidig tillader hunden at modstå selv de hårdeste klimaforandringer fra dens hjemland og det bidrager til dens hårdførhed. Mangler underulden er det en fejl. Det er også beklageligt fordi det samlede resultat er en flad og utiltalende pels.
Overskæg og skæg: Overskægget og skægget giver tilsammen det barske-bryske udseende som er så karakteristisk for Bouvier´en.
Øjenbryn: På højde med stoppet er der en lok hår bøjet forover - men uden at falde ned over snuden. Dette vil få bouvier´en til at ligne en briard og være en stor fejl.
Hud: Bouvier´ens hud skal hverken være for stram eller for løs. Løbernes pigmentering skal altid være mørk. Rosa-farvede læber er tegn på manglende pigmentering og er en fejl.
Højde:  Ingen ekstra kommentarer.
Vægt: Ingen ekstra kommentarer.
Gangart: 

Bouvier´ens gang er meget karakteristisk, den viser en beslutsom og frimodig hund, dvs. fri og harmonisk. Gangarten bekræfter hundens funktionelle bevægelser og bygning, men også dens temperament og er således meget vigtig i bedømmelsen af hunde. En hund der virker generet og med stive bevægelser, hovedet og ørerne holdt lavt og halen nede er sky og skulle ? bør holdes ude af avl, selvom den er pæn i bygningen. Bouvier´ens gangart er trav. Gangarten er afhængig af bygningen og benvinkler, som skal bevæge sig parallelt og lodret på jorden. (Dette krav er i direkte modstrid med overvægt set fra et videnskabeligt synspunkt. Det er også i modstrid med praktisk taget alle autoriteter om dyrenes bevægelsesvaner).

Dårlig holdning både for- og bagparti, enten indadvendt eller for udadvendt, er resultatet af en dårlig bygning. Sådanne fejl resulterer i en dårlig gang og er derfor alvorligt.

Grove fejl:  
Bygning:

lang i kroppen.

Øjne: lyse.
Ører: Ikke opretstående (gælder ikke i Danmark)
Bid: Over- eller underbid.
Ribben: Flade, ikke for lange eller tøndeformede og korte.
Kryds:

Affaldende eller det modsatte.

Pels: Udvaskede farver.
Hår: Blød, ulden, silkeblød, for lang eller for kort.
Alvorlige fejl:  
Bygning: Svajrygget.
Pels: Mangel på underuld.
Hår: Hvid stjerne på bryst er tilladt men ikke ønskeligt.
Udelukkelsesårsager:  
Øjne: Glasøjne ? vildt udtryk.
Næse: Plettet.
Pels:

Chokoladebrun ? for meget hvidt.

  Kryptorchisme.

 

Bouvier Des Flandres karakteristika blev først defineret i 1912. Denne standard blev efterfulgt af 2 mere tydeligere definerede standarder, en fra franske bouvier-opdærttere den anden fra Belgium National Club af Bouvier Des Flandres.Den franske Bouvier Club og andre interesserede i Frankrig samt den Belgiske Nationale Bouvier Club mødtes i 1961 for sammen at skabe og udforme en enkelt standard for racen. Det er danne standard som vi får udleveret fra dansk Kennel Klub og som blev godkendt af FCI i 1965.

                     

De kommentarer som her er oversat er kommentarer nedskrevet for at tilbyde en bedre forståelse af standarden. Kommentarerne blev udformet af Club du Bouvier Des Flandres, Frankrig og Club National Belge du Bouvier des Flandres. Deltagere i denne samling for at udbrede forståelsen af Bouvier´en var fra Frankrig: Messrs. Thorp, Malaquin, Martineau og Dr. Le Lann. Messre. Chastel og Verbanck repræsenterede Beligien.   

 Tilbage...